Abstinenser

Da jeg var lille, hadede jeg den 27. december, for den dato betød jo, at julen var definitivt slut. Radioen stopper med at spille julesange, resterne er ved at være spist, og folk siger lige pludselig 'godt nytår' i stedet for 'glædelig jul'. Jeg blev faktisk ofte ramt af tungsind og ville ønske jeg fik superkræfter og kunne stille tiden tilbage. Her i år 2010 bliver jeg ikke så melankolsk. I stedet tænker jeg tilbage på en dejlig lun uge i familiens skød. Og så er det som om, at det hvide landskab forlænger følelsen.. Jeg er fuldstændig vild med sneen, og ville ønske jeg kunne tage den med tilbage til London. I aften står den på 'Klovn - the Movie' med far, mor og søster og for første gang i fire dage, skal jeg kokkere aftensmad uden gåsefedt, smør eller fløde. Gad vide, om min mave får et kulturchok.

Røde blink i rimfrost

Den sønderjyske julefred har svøbt sig om mig på samme måde, som rimfrosten indhyller alle grene og græsstrå. Da solen brød igennem tidligere på dagen og fik alting til at skinne som diamanter, fór jeg ud i uldsokker og klipklapper med kameraet forrest. Men ak, noget lyste rødt i alt det hvide. 'Please change battery pack'. Min oplader ligger i skuffen i London, og jeg må komme igennem julen med mine forældres halvdårlige lommekamera i stedet. Det skal nok gå. Jeg ville bare så gerne have delt den rimfrost. I stedet vil jeg dele denne sang og video, der er underskøn.

Forventning

Gaverne er blevet svøbt i papir, tape og glinsende bånd. Kufferten står åben på gulvet i soveværelset og venter på at blive fyldt med tøj. I aften har jeg min allersidste vagt i baren. I morgen tidlig klokken 6.30 sidder jeg i et Ryanair-fly med snuden mod Billund. Og efter det starter et nyt kapitel. Jeg glæder mig til det hele. Lige nu mest til at åbne døren derhjemme og se juletræet i hjørnet af stuen og gense alt den julepynt, jeg kender så godt.

Ord og indsigt fra hele verden

Dagens bedste nyhed var lanceringen af denne hjemmeside korrespondenterne.dk.
Den beskriver sig selv meget rammende, og jeg tager hatten af for initiativet, som jeg tit har ledt efter på google uden held. Men nu er den her:
Hvor de fleste danske netaviser spiser deres læsere af med oversatte nyhedstelegrammer og, hvis bølgerne går højt, en opringning til en dansker i udlandet, vil du på korrespondenterne.dk udelukkende finde artikler af folk, der rent faktisk opholder sig der, hvor de rapporterer fra.

Klap et rensdyr

Julestemning i Hampstead - det hyggeligste brostensbelagte paradis.
Har stadig ikke fået købt nogen gaver..

Lever united

Vores blender har i dag været udsat for et attentat af svinelever, smør, mel, fløde, ansjoser, salt, peber og allehånde. Hele kirken lugter af leverpostej, men jeg kan kun anbefale alle at gå ind på yndlingsmadbloggen og give sig i kast med griseriet.
Det lykkedes sgu i første forsøg, og nu glæder jeg mig bare til, at andre skal have glæde af godten i foliebakken på lørdag til ægte dansk julefrokost.

Hårfin

Dejlig produktiv dag.
Løbetur - den første i en måned, og jeg fik ikke engang kvalme.
Frisør - der røg virkelig meget hår af, men jeg manglede det så meget. Som bonus fik jeg en caffe latte og hovedbundsmassage. Der er bare noget skønt over at få vasket hår af en anden.
Jobansøgning til noget der kunne ligne et drømmested - er ikke helt færdig endnu, men den skal jo være bedre end go!

Robyn i højtalerne - elsker hendes bodytalk trilogi. Hun er for sej.
Nu: arbejde i baren. Alt virker opløftende med en ny fritz.

13 timers marathon

Jeg ved ikke lige, hvor den her tirsdag blev af. Vågnede også på den forkerte side af klokken 11, efter at have siddet foran den blålysende computerskærm halvdelen af natten. Der er dog en der blev siddende og ikke har rejst sig siden; M har gang i en sindsyg World of Warcraft-marathon og sidder og taster og taster for 13. time i streg! Der er åbenbart lige blevet offentliggjort en ny version eller udvidelse af spillet, og jeg må med gru erkende, at jeg deler tilværelsen med en vaskeægte nørd.
Politiken.dk var dog klar med en hjælpende hånd i morges - Guide: sådan gør du, hvis dine nærmeste er bidt af onlinespil.
Nægter at poste et woW-billede, punktum.
Der er forresten ingen udsigt til, at det stopper efter 13 timer.. tværtimod. Han må vel falde om på et tidspunkt.

Landlig længsel

Bliver simpelthen nødt til liiige at lave endnu et indlæg her kvarter i midnat. Jeg fik de sødeste muffinforme af min mor i adventsgave i søndags, og her til aften skulle de indvies med noget klistret dej. De kom ud af ovnen 20 min senere som utrolig velsmagende æblemuffins. Mums siger jeg bare!
Og nu sidder jeg med krummer i sengen, og drømmer mig langt væk til et bindingsværkhus på landet, efter jeg faldt over denne blog.
Det er som om, Londons hysteriske storbystemning får mig til at længes mere og mere efter golde marker, og ro så langt øjet rækker. Min far ville være stolt, hvis han læste det her.. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har smækket med døren i indestænkt raseri over at være isoleret langt ude på Lars Tyndskids mudrede grusveje.



Et snapshot fra hjemegnen, oktober 2010

Morgenritual

Jeg købte også et ægte dansk kalenderlys, da jeg gik juleamok forrige søndag. Jeg elsker at tænde det hver morgen, når vandet koger i kedlen og rugbrødet springer op af toasteren. Utroligt hvad den lille flamme kan gøre. Det kaldes vel at 'stå op til noget'. Nogen står op til deres arbejde, andre til deres hund eller børn. Jeg står op til mit kalenderlys.

Zzz

Vågnede klokken 10.30 efter at have tilbragt et par af nattetimerne her. Full English Breakfast på den flisebeklædte café rundt om hjørnet. Ikke hyggeligt, mere bare praktisk, og jeg blev mæt. Afsted til kaffeaftale i Notting Hill. Betragtede horder af mennesker på Oxford street, der maste sig igennem hinanden med store papposer svingende som penduler. Ingen havde julelys i øjnene.
Nu film på endevæggen i soveværelset.. Brooklyn's Finest. Martyn's valg. Zzzzzz

Vintervarme

Sneen er endelig faldet over Londons høje tage og jeg haft dejligt besøg hjemmefra. Billederne vil jeg ikke tage æren for. I stedet vil jeg ønske mig et spejlreflekskamera, som så mange gange før. Tak for to skønne dage Linda.

Midt på ugen

Lykken er:
En sms fra kæresten, der siger, at han er på vej hjem fra arbejde.
En ovn proppet med søde orange kartofler i både.
Røde forfrosne kinder efter en cykeltur hjem i hektisk trafik.
At blive lidt længere på toilettet, fordi der er dejlig varmt.

Noget til at dæmpe smagen af snaps..

En lille sukkersyrlig sild med god cremet karrysalat, lun leverpostej med knasende bacon og til sidst blød ris a la mande med den sødeste kirsebærsovs... Faldt lige over den længste bestillingsliste på julegodter hos den danske kirke her i London. Det er frås med frås på, og jeg tænker seriøst på, om nogen sætter kryds ud for alle ting i et anfald af dansk julenostalgi.. Tror jeg bliver nødt til at købe de sild.

Søndag

Lammen simrer i ovnen, kartoflerne ligger klar på panden, gulvet er nyvasket og om ti minutter kan jeg se Borgen på DR NU efterfulgt af film på endevæggen i soveværelset. Søndag i allerbedste forstand. Det eneste der mangler er de fantastiske cupcakes, der blev leveret til døren den anden aften klokken 22.30. Det var Martyns søster, der fik fødselsdagsgæster, men heldigvis faldt der lidt af til os. Mmmm

Mind the gap

Severe delays on central line due to man under train..
Det var beskeden, der mødte mig på stationen i dag, da jeg fik fri. Jeg syntes selv, at det var en af de dage, der bare skulle overståes og syntes faktisk, den havde været hård at komme igennem, men med et blev alt sat i perspektiv.
Jeg startede dagen med at læse om ofrene for terrorangrebet i London i sommeren 2005, så da dagen var omme, havde jeg nærmest udviklet tube-fobi. Det skal dog kureres inden i morgen klokken 7, hvor jeg sidder der igen..

Dut duuut

Lige nu sidder jeg klinet til sådan en fra 9-17 hver dag. Nej, jeg har ikke lagt journalisthatten på hylden og er blevet telefonsælger (Gud forbyde det). Men har fået noget vikararbejde som dansktalende market researcher. Det er en fin titel, der egentlig bare dækker over den der dødirriterende person, der ringer, lige når aftensmaden står varm og duftende på bordet og spørger, om man har et minut til at svare på nogle spørgsmål.. Ja, jeg hader dem selv, men jeg gør det altså kun for selv at kunne stille mad på bordet. Og som bonus har jeg mødt de sødeste danske artsfæller.

Den bløde stol i mørket

Jeg plejer ALTID at arbejde onsdag aften, men i onsdags havde jeg fri, og det betød, at jeg endelig kunne komme i biografen med Martyn. Han har sit telefonabonnement hos Orange, og det betyder, at han hver onsdag kan betale for 1 billet og tage en person med gratis. Det nød jeg rigtig godt af, da vi fandt sammen, og der var et tidspunkt, hvor vi var i biografen hver onsdag syv uger i streg!
I onsdags insisterede han på at se komedien 'Due Date', som jeg stillede mig meget kritisk overfor. Jeg havde ikke set traileren, men syntes bare titlen lød så plat, og jeg har ikke meget tilovers for amerikanske drengerøvskomedier, hvor det ofte kommer ud på et helt overdrevent plan med at drikke sig sanseløst beruset, fare vild i en ørken med en slange om halsen og en stripper i bagagerummet (eller noget i den stil).
Men men jeg blev meget positivt overrasket, var 110 procent underholdt og blev faktisk skuffet, da filmen sluttede. De to hovedpersoner spiller fantastisk, og det er bare en sød historie. Og så minder skuespilleren Zach Galifianakis utrolig meget om Anders Lund Madsen, synes jeg. Både når det kommer til skæg og kropssprog.
Så se den, når den kommer til Danmark.

Hjemmeaften

Jeg nyder en sjælden friaften i dynerne med tv og knasende kakaovertrukne mandler. Jeg har haft lidt ondt i halsen de sidste tre dage og har slugt mange liter the med citron og honning. Ved ikke helt, om det har hjulpet, men jeg har det i hvert fald lidt bedre. I stuen har bofællerne gæster. Jeg kan høre stemmerne igennem væggen, men tror bare, jeg bliver her.. Nogen gange er det bare rart at bure sig inde.

Til mindebogen

Eksamen er veloverstået. Jeg kan nu officielt kalde mig journalist, og jeg tænker tilbage på en fantastisk sidste dag ved det grønne bord i Århus. Det var så dejligt at falde i armene på mine kære på den anden side af døren og bare lade sig overdrysse med lykønskninger. Det er en af de dage, jeg bare har lyst til at holde fast i og aldrig glemme.
Nu venter et nyt kapitel, der bliver indviet på to hjul, da jeg igen er den glade ejer af en cykel. Denne gang med tyk kædelås.

Min nye favoritårstid

Jeg er vild med efterår! Jeg har ellers altid været en sommerpige, der blev trist, når hun så kalenderen skifte fra august til september, for så var det jo ikke sommer mere. Men London er fantastisk smuk i oktoberklæder. Lav sol, røde og gule blade, blå himmel og voldsomme byger. Det kan ikke siges bedre, end at det bare er skide hyggeligt.
I morges bagte jeg boller og om et par timer går turen til Birmingham, hvor Martyns forældre bor. Jeg skal bare nyde en sjælden friweekend, inden det bliver mandag og der stå eksamen på indersiden af mine øjenlåg. Lige nu kan det nu ikke slå mig ud..

Verden trækker vejret

Jeg synes ret tit, at blogs (inklusiv min egen) kan blive noget værre navnepilleri. Og jeg synes faktisk, at jeg ofte bruger den til at komme af med nogle frustrationer i stedet for bare at sprede lidt glæde eller visdom. Det skal der arbejdes på. Det gik især op for mig, da jeg læste gennem mine indlæg og selv blev lidt nedtrykt. Det går ikke! Derfor har jeg to ting, jeg gerne vil dele denne torsdag formiddag.
Hvis du synes, at livet ser lidt sort ud derfra, hvor du står, og du er træt af at de negative tanker går i ring, så klik ind på denne side og få et sundt walk-up-call. Du er kun en lillebitte brik i en enorm verden, hvor folk dør og bliver født konstant. Så nyd livet, det er så kort:
www.breathingearth.net

Og så vil jeg gerne dele et billede, der ikke kræver mere omtale (klik og forstør):

Fagre nye verden, hvor er du?

Der er gået måneder uden en lyd herinde. Alle ordene er blevet fyldt i hovedopgaven, som blev afleveret i tirsdags. Den 25. oktober, om præcis 14 dage minus nogle timer, skal den forsvares, og jeg skal (hvis alt går godt) sige farvel til fire års gang på Journalisthøjskolens betongulve. Det er en meget mærkelig følelse. Jeg husker tilbage på den junidag i 2005, hvor jeg fik den røde studenterhue på hovedet, og følte mig så fri, at jeg nærmest kunne lette fra jorden hvert sekund. Det føles meget anderledes her 5 år efter. Væk er det trygge studieliv, årsplanerne og SU-oversigterne. Nu er der bare fremtiden, der svæver rundt et stykke foran mig som en underlig tyk tåge. Rammerne er væk. Der er ingen kære mor, kun det min far ynder at kalde 'den virkelige verden'.
Jeg er tilbage i London. Lindas spisebord i Nordvest er skiftet ud med British Library og worddokumenterne med kildeliste og arbejdsrapport er erstattet med jobsider.

Lykke, qualify for a job in media, digital and creative
25 new jobs match your criteria
Over 2500 vacancies available, apply today

Hvis jeg skal følge min mavefornemmelse, så ligger det perfekte job ikke derude og venter på mig. Jeg skal højst sandsynligt selv stykke det sammen. Velkommen til den nye verden. Indtil da ville jeg bare ønske, at jeg kunne vinde i Lotto. De 7£ jeg fik i drikkepenge i baren i går rasler i min lomme. Det er da en start..

3-2-1 Nedtælling til fordybelse

Det summer i mit hoved. Hovedopgaven (bare smag på ordet, det lyder vigtigt ikk?) står lige for døren, og flybilleten til København er bestilt. Jeg føler lidt, at jeg står på 10-meter vippen og hopper forsigtigt op og ned. Hvordan laver man det perfekte spring? Idéerne og ikke mindst mangel på samme har jaget min nattesøvn i ugevis, og det ene papir efter det andet er blevet fyldt med tilfældige stikord. Hvad skal det ende med? Kan det bære? Er det egentlig relevant? Jeg står stadig og tripper på vippen. Velvidende om, at jeg snart bliver nødt til at springe.. På mandag går det løs, og den perfekte idé findes ikke. Den skal skabes.

Spiselige perler - uhm

Jeg er netop hjemvendt fra seks fantastiske dage i Sønderjylland, og selvom min krop nærmest gik i chok over den enorme kontrast fra sommerhusidyl ved Genner Strand til frokostpause mylder ved Liverpool Street station, har jeg haft en dejlig blød landing. Ikke mindst takket være besøg af venner hjemmefra - Pernille og hendes kæreste Thomas, der kom til London i onsdags.
Jeg synes, det har taget noget tid at finde caféer og madsteder, hvor man bare har lyst til at komme igen, men jeg har nu samlet et par stykker, som jeg gerne vil dele med jer og som stærkt kan anbefales. Den geografiske spredning er ret stor, men hvis man er turist, er det jo perfekt:

The Blues Kitchen, Camden

Jeg er tit gået forbi denne bar om dagen og tænkt, at der ville jeg så gerne tilbringe en aften, og i onsdags skete det endelig. Smækker blues, funky indretning og ikke mindst 2 for 1 cocktails. Maden var god uden at være fantastisk, men det er resten til gengæld.

Forum café, South Kensington

Jeg fik anbefalet denne italienske café af min tidligere sambo Luke, som ofte kommmer her i sin frokostpause, og jeg synes virkelig det er en perle. Lækker kvalitetsmad og tilmed billigt. Eksempelvis en stor portion pasta med en ordentlig kop white americano (= kaffe med mælk): £7.
(Stedet et så hemmeligt, at det ikke har en hjemmeside, men det ligger på 146 Gloucester Road)

Feng Shang Princess, Regent Canal

Denne kinesiske restaurant, der ligger og flyder på kanalen er på en måde lidt for cheesy romantisk og en anelse dyr, men jeg synes alligevel, at jeg havde en mindeværdig aften derinde. Virkelig lækker mad og utrolig god service.

Island Queen, Islington

Jeg må hellere også anbefale min egen pub, som man ikke lige falder over med mindre man ved, hvor den er. Pubben har eksisteret i over 100 år og har de flotteste antikke detaljer. Blandt andet væghøje dekorerede spejle, kæmpe propeller i loftet og den originale bardisk i mørkt træ. Og så kan jeg kun anbefale vores sausages and mash, pork belly, falafel flatbread og club sandwich.

Dårlig timing

Jeg gjorde det igen... satte mit vækkeur til at ringe 8.30, men stod først oprejst klokken 10. Det værste er, at jeg faktisk bliver i dårligt humør, når jeg sover for meget. Jeg får sådan en tyngende fornemmelse i kroppen, og alt virker bare lidt gråt. Jeg arbejder kun om aftenen i denne uge, og det er dybt håbløst, når ens kæreste arbejder fra 7 om morgenen til 7 om aftenen hver dag. Jeg ser ham jo kun, når jeg går i seng, og han søvndrukkent siger godnat. Det samme om morgenen, hvor jeg nærmest ikke er ved bevidsthed, når hans telefon begynder at bimle klokken 6.30. Det er vel bare noget, man skal vænne sig til.. I guess.
Har dog allerede brugt et af mine vidundermidler mod tungsind: bagning. Stod op og købte smør og blåbær og har nu bagt 13 lækre muffins.
Det var dog ikke helt nok, så vil nu prøve et andet trick: en tur i skoven på min cykel. Hvis jeg kan finde vej..

My name is Luka

Jeg prøver virkelig på at komme op om morgenen, inden jeg får den der lade fornemmelse af at være et dovendyr (eller bare en forvokset teenager), der sover dagen væk. Og det lykkedes for det meste. Men hvor er det dog svært, når man lige pludselig har et soveværelse uden naturligt lys. Det er ikke helt rigtigt, der kommer en anelse ind igennem de blændede ovenvinduer, så man kan se, om det er nat eller dag. Men uh, hvor er det altså hårdt at vippe dynen til side, og smække benene ud over kanten. Det er dog den eneste ulempe ved at bo i en kirke. Her er fantastisk, og i går havde vi for tredje søndag i streg bbq og gæster. En dejlig sommertradition, og jeg ved intet bedre end at gå ombord i det store fad med kød, kød og atter kød fra grillen. Mums.
Vi fik også hilst på vores underboer - fire søde (og ret så unge) fyre med meget skinny jeans, sølvhalskæder og spidse sko. De spiller i et band (selvfølgelig), og vi blev sraks inviteret til deres koncert på tirsdag på baren Proud i Camden.
Da de hørte, hvad jeg hed, begyndte de straks at nynne denne sang, og jeg må give dem ret i at, det er ret sjovt sammentræf, selvom jeg ikke hedder Luka. Jeg kunne skrive flere blogindlæg alene om folks udtale og reaktioner på mit navn, men det må vente til en anden god gang.

Ahhhhhh sommer

De seneste par uger har været præget af begivenheder, så tror lige jeg laver et lille lysbillede-show i stedet for at skrive side op og side ned.



Min fødselsdag blev fejrer på en strand i Cornwall i det sydlige England med kølig vind og høj solskin



Picnic i Hampstead Heath - en skov på kanten af Camden, som er så stor, at man fuldstændig glemmer, at man befinder sig i en storby



Det blå tæppe blev brugt igen (nu med læskende cider), da min fødselsdagsgave skulle indløses i lørdags: Stevie Wonder i Hyde Park




Toiletterne slog Roskilde med flere længder, når der gjaldt komfort og renhed og havde interessant lokumslæsning indbygget




Så kom han endelig, manden vi alle havde ventet på. Fantastisk koncert



Solnedgang over Hyde Park



En plads i solen. Vores nye 'flat' er skøn, og jeg har siddet og nydt naboens roser dagligt, siden vi flyttede ind for en uge siden

Nej, jeg er ikke en konkursramt morder på flugt..

Alt går simpelthen så stærkt for tiden. I aften er min tredje travle barvagt i streg og oven i det står den på flyttekaos og datokoordinering. England er virkelig landet for uendelig lange administrative processer (og jeg kommer trods alt fra velfærds-Danmark, der ellers er ekspert på det område). Et eksempel: hvad skal man bruge for at få lov til at flytte ind i en ny lejlighed?

- reference fra ens tidligere udlejer
- kontoudskrifter
- kopi af pas
- ansættelseskontrakt
- hvis studerende: en garant, der kan træde til og betale, hvis ikke man har penge til huslejen samt referencer på den garant. Altså nogen (mindst to) der skal skrive under på, at vedkommende er den, han/hun siger, de er.

Har jeg glemt noget? Kan næsten ikke huske det ene fra det andet. Okay, jeg forstå hvorfor kravene er der, men det er så trættende. Vil stikke hovedet i kopimaskinen igen. Og glæde mig til at vise mit nye sted frem.

Min nye kærlighed

Det startede med et klik med musen i morges og endte med en cykel i bagagerummet her til aften. Jeg har givet efter for min danske trang til at cykle, på trods af at denne by virkelig ikke er indrettet til det, og har erhvervet mig et engelsk pragteksemplar. Mærket er Raleigh, og den er sørme håndlavet i Nottingham (det står der i hvert fald på stellet). Så nu skal jeg bare lære at cykle i den rigtige (forkerte) side af vejen og overleve i den ubarmhjertige trafik. Jo tak.

One pint, please

Jeg er virkelig ikke for god til at få opdateret herinde, men skyder noget af skylden på det trælse faktum, at min bærbare nu har ligget på PC Worlds værksted i en hel måned! Og jeg venter stadig.. I mellemtiden har jeg dog fået mig et lille job som bardame på denne super hyggelige pub, der ligger gemt væk bag Islingtons hvide villahuse. Jeg har pt kun været bag disken to gange, men både klientellet og kollegaerne er rigtig rare. Lønnen er ikke noget at skrive hjem om, men det har givet mig ro i maven. I hvert fald for nu. Sommeren har for alvor gjort sit indtog her i London, og jeg vil nu nyde et stykke vakuumpakket rugbrød med makrel og nyde stilstanden.



Første job: The Island Queen, Noel Road, Islington

To do and not to do

Kender I de der dage, hvor tiden bare flyder sammen foran computeren. Man vipper skærmen op klokken 10 og pludselig er klokken blevet 16, og hvad har man egentlig fået udrettet? Det er en utilfredstillende fornemmelse, men eftersom jeg er færdig med skolen og jobsøgende, kan jeg se frem til mange dage som denne. Meget af tiden går på facebook, universitets jobtavle, Dansk Journalistforbunds hjemmeside, min mail.. har siddet og genopfrisket siden mange gange, og hver gang håber jeg, at der venter et svar eller bare en mail med nogle gode råd. Har mest alt lyst til at google ordene 'nyuddannet journaist', 'job', 'London' og så bare få en trin-for-trin guide. Men virkeligheden er desværre ikke indrettet på den måde. Lige nu er dagens højdepunkt at kunne strege alle tingene på min daglige to-do-liste ud, og begynde på en ny...

Ferietid

Kalenderen siger 22. april, og jeg har allerede taget en lur i haven med baskende feriesommerfugle i maven. Næsten for godt til at være sandt. Sidste essay blev afleveret onsdag efter tre dage med pizza foran computeren og for lidt nattesøvn, og nu er der kun en ting på programmet: Den STORE skræmmende FREMTID. Jeg vælger dog at udskyde identitetsjagten nogle dage, for i morgen tidlig klokken 6.30 flyver jeg til Pisa med Martyn.
Inden da nyder jeg bare forberedelserne som eksempelvis indkøb af et styk blomstret sommerkjole, opladning af Ipod og dette fund: Tre læseværdige bøger til den nette sum af 3£ i den lokale charity-shop.
Addio

Sidste skoledag og afsted på rulleskøjter

Det er næsten lidt surrealistisk, men jeg har haft min sidste undervisningstime. Det var faktisk i torsdags, men påsken har været booket op af dejligt besøg hjemmefra. Mor Lis og Far Johnny kom til storbyen London.
Jeg havde jo lige fundet mig til rette på den engelske skolebænk, men de kører med 10 ugers semestre herovre, og de uger er forbi nu. Men alt er gået så godt. Meget bedre end forventet, og jeg har fået god tilbagemelding på alle mine afleveringer. Også det praktiske feature-fag, som jeg var ved at dø af frustration over i starten. "Trust me, your English is better than many native speakers" var min underviser Paul Andersons sidste kommentar. Tak Paul!
Nu har jeg to uger til at lave mit film-essay. Jeg har valgt at lave en ideologisk analyse af en af mine yndlingsfilm: This is England. Og vil prøve at lave den færdig i god tid (hvem prøver jeg at narre? Har jo siddet i timerne lige op til deadline og skrevet på alle de andre afleveringer), men uden ambitioner kommer man vel ingen vegne.




Nu hvor skolen ikke fylder alle vågne og uvågne timer, er der til en masse andet sjov og ballade. Blandt andet Roller Disco, som var en sprængfarlig kombination af alkohol og rullende hjul under fødderne. Men sjovt var det, selvom min krop føltes som om, den var blevet kørt over af en rød dobbeltdækkerbus dagen efter.

Den dejligste weekend

Da jeg slog øjnene i morges, inden mit vækkeur vel at mærke, gik det pludselig op for mig, at jeg havde haft den bedste weekend ever. Jeg kiggede lidt op i loftet og tænkte over, hvorfor jeg følte mig så usandsynlig veltilfreds og kom frem til, at det helt sikkert skyldtes, at jeg for en gangs skyld ikke havde dovnet den væk. Ikke et ondt ord om det, det er jo det weekenden er til for, men det kom helt bag på mig, hvor meget man egentlig kan propppe ind på to dage.
Fredag aften var der chicken tikka masala, boblevand og chokoladeovertrukne jordbær med udvekslingsgruppen (hvem siger, det er hårdt at være studerende? Ikke mig) efterfulgt at endnu mere vin og et spil internationalt Cranium i stuen.
Lørdag morgen vågnede jeg, til min egen store overraskelse, uden hovedpine og til en sms fra Pernille, der skrev, at hende og Mia lige var landet i London og var klar til løjer.
Klokken 16 mødtes jeg med de to damer ved Covent Garden, og vi strøg ind på den nærmeste kaffebar til en ordentlig gang opdatering og mælkeskum. Derefter købte vi en flaske Cava (boblevanden er et gennemgående tema, kan jeg nu se), og gik hen på deres hotel til en pre-dinner drink.
Middagen blev indtaget i Soho; et virkelig lækkert og økonomisk japansk sted, som jeg kun kan anbefale alle. Det hedder Bincho
Efter kød på pinde, japansk øl og limedrinks fortsatte festen på Walkabout ved floden. En MEGET larmende australsk bar med livemusik og dansegulv. Vi følte os rimelig feststemte inden, men da vi trådte ind på det sted, blev vi med et forvandlet til tre meget ædru tanter sammenlignet med resten af klientellet, der var brølende beduggede. Kopi-bandet hed 'One Night Stand' og afspejlede stemningen perfekt.
Vi holdt ikke ud til lyset blev tændt, men gjorde en hæderlig indsats.

Søndag stod jeg op til solskin - denne gang med indbyggede tømmermænd - og mødtes med pigerne klokken 13 på Tate Modern. De havde heldigvis allerede travet rundt og været finkulturelle, for jeg var slet ikke i stand til at kigge på billeder. Gjorde et lille forsøg, men det blev bare en stor pløret grålig masse i mit trætte hoved.
Et sent eftermiddagsstop på denne restaurant hjalp dog gevaldigt - afslappet mellemøststemning og utrolig lækker mad. Kan igen kun anbefales på det varmeste.



Resten af eftermiddagen blev tilbragt slentrende langs Themsen - det smukkeste sted i London efter min mening.
Håber også I havde en dejlig weekend.

Forår i jord og hjerte

Åh ja, når man lever så meget, som jeg synes, jeg gør lige nu, bliver bloggen desværre nedprioriteret. Tror, jeg er kommet ind i en dårlig vane med at tænke, at det er helt uoverskueligt at formulere alt det, jeg gerne vil sige. Og det resulterer i ingenting - ikke optimalt.
Klokken er lige nu lidt i fire fredag eftermiddag og det er første gang i en uge, at solen ikke viser sit blide ansigt. Men hvor har den dog skinnet! Jeg har følt mig fulstændig høj på forår og haft lyst til at spurte afsted i gadedrengeløb over hele byen. Det har jeg dog også gjort. Mest på min daglige tur fra Angel station til universitetet og tilbage igen. Og så er det jo dejligt at have en at holde i hånden tur/retur :)
Jeg poster nogle billeder med højdepunkter fra den seneste tid. Og ja, jeg har lagt meget på knæ for at tage billeder af forårsblomster - de er jo skønne.
I aften står den på middag og cheesecake med de andre exchanges - vi har ikke set hinanden i uger, fordi vi alle har så drøntravlt med skolearbejdet, så jeg glæder mig rigtig meget.













¨