Kalenderen siger 22. april, og jeg har allerede taget en lur i haven med baskende feriesommerfugle i maven. Næsten for godt til at være sandt. Sidste essay blev afleveret onsdag efter tre dage med pizza foran computeren og for lidt nattesøvn, og nu er der kun en ting på programmet: Den STORE skræmmende FREMTID. Jeg vælger dog at udskyde identitetsjagten nogle dage, for i morgen tidlig klokken 6.30 flyver jeg til Pisa med Martyn.
Inden da nyder jeg bare forberedelserne som eksempelvis indkøb af et styk blomstret sommerkjole, opladning af Ipod og dette fund: Tre læseværdige bøger til den nette sum af 3£ i den lokale charity-shop.
Addio
Ingen kommentarer:
Send en kommentar