torsdag den 20. maj 2010
To do and not to do
Kender I de der dage, hvor tiden bare flyder sammen foran computeren. Man vipper skærmen op klokken 10 og pludselig er klokken blevet 16, og hvad har man egentlig fået udrettet? Det er en utilfredstillende fornemmelse, men eftersom jeg er færdig med skolen og jobsøgende, kan jeg se frem til mange dage som denne. Meget af tiden går på facebook, universitets jobtavle, Dansk Journalistforbunds hjemmeside, min mail.. har siddet og genopfrisket siden mange gange, og hver gang håber jeg, at der venter et svar eller bare en mail med nogle gode råd. Har mest alt lyst til at google ordene 'nyuddannet journaist', 'job', 'London' og så bare få en trin-for-trin guide. Men virkeligheden er desværre ikke indrettet på den måde. Lige nu er dagens højdepunkt at kunne strege alle tingene på min daglige to-do-liste ud, og begynde på en ny...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar