Jeg synes, det har taget noget tid at finde caféer og madsteder, hvor man bare har lyst til at komme igen, men jeg har nu samlet et par stykker, som jeg gerne vil dele med jer og som stærkt kan anbefales. Den geografiske spredning er ret stor, men hvis man er turist, er det jo perfekt:
The Blues Kitchen, Camden

Jeg er tit gået forbi denne bar om dagen og tænkt, at der ville jeg så gerne tilbringe en aften, og i onsdags skete det endelig. Smækker blues, funky indretning og ikke mindst 2 for 1 cocktails. Maden var god uden at være fantastisk, men det er resten til gengæld.
Forum café, South Kensington

Jeg fik anbefalet denne italienske café af min tidligere sambo Luke, som ofte kommmer her i sin frokostpause, og jeg synes virkelig det er en perle. Lækker kvalitetsmad og tilmed billigt. Eksempelvis en stor portion pasta med en ordentlig kop white americano (= kaffe med mælk): £7.
(Stedet et så hemmeligt, at det ikke har en hjemmeside, men det ligger på 146 Gloucester Road)
Feng Shang Princess, Regent Canal

Denne kinesiske restaurant, der ligger og flyder på kanalen er på en måde lidt for cheesy romantisk og en anelse dyr, men jeg synes alligevel, at jeg havde en mindeværdig aften derinde. Virkelig lækker mad og utrolig god service.
Island Queen, Islington

Jeg må hellere også anbefale min egen pub, som man ikke lige falder over med mindre man ved, hvor den er. Pubben har eksisteret i over 100 år og har de flotteste antikke detaljer. Blandt andet væghøje dekorerede spejle, kæmpe propeller i loftet og den originale bardisk i mørkt træ. Og så kan jeg kun anbefale vores sausages and mash, pork belly, falafel flatbread og club sandwich.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar