Og nu sidder jeg med krummer i sengen, og drømmer mig langt væk til et bindingsværkhus på landet, efter jeg faldt over denne blog.
Det er som om, Londons hysteriske storbystemning får mig til at længes mere og mere efter golde marker, og ro så langt øjet rækker. Min far ville være stolt, hvis han læste det her.. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har smækket med døren i indestænkt raseri over at være isoleret langt ude på Lars Tyndskids mudrede grusveje.
Et snapshot fra hjemegnen, oktober 2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar