Et skud kultur

Dejlig søndag i selskab med den flotteste installation, jeg længe har set. Ron Arads CURTAIN CALL, der inviterede en indenfor i en 360 graders cirkel, hvor alverdens film udspillede sig bag ved en, ved siden af en og foran en. Det var forbudt at tage billeder, men sneg mig til et par, som dog langt fra viser, hvor fantastisk det var. Resten af billederne viser stedet, det hele foregik, The Roundhouse, som er et legendarisk kulturhus og spillested her i Camden. Det var mit første besøg, men tror, jeg bliver nødt til at gå tilbage en dag efter arbejde, lægge mig på gulvet og bare sanse..

Rationel søndag

Efter en hel lørdag på langs, efter alt for meget whisky fredag aften i gode kollegaers lag, har min søndag været pakket med fornuftige fornøjelser. En af de dage man er stolt over at fortælle om til sin mor. Jeg kom på højkant igen ved 20-tiden lørdag aften og så den meget gribende film La Vie en Rose om Edith Piafs liv i min flatmate Alicias sofa. Jeg krøb under dynen omkring midnatstid og sov tungt og længe, indtil jeg kiggede på uret klokken 9.30 i morges, og her kommer "fornuften" ind i billedet. Man ved, det er en en helt særlig dag, når man får sat en vask over inden klokken slår 10. Eller sådan har jeg det i hvert fald. Og så var linjen ligesom lagt:

Jeg så mit skrivebord for første gang i en uge (det har været dækket af tøj, glas og gamle kvitteringer).
Jeg støvsugede (selvom den larmer som ind i h****** og suger tilsvarende elendigt).
Jeg snørede mine løbesko og joggede over i parken (hvor jeg igen fór vild med vilje, så jeg ikke behøvede at holde mig til den oprindelige plan).
Jeg tilbragte 1 time på badeværelset med gamle klassikere i radioen, fodfil, skrubbecreme og neglelak. Og så var det anden gang på en uge, at jeg gav mig i kast med mission klip-dit-eget-pandehår. Jeg er bare så træt af, at det altid vokser ned i øjnene halvanden uge efter, jeg har været ved frisøren, og det var faktisk slet ikke så angstfremkaldende denne gang.

Eftermiddagen blev tilbragt i selskab med Sara, en sød dansk pige, der bor lige rundt om hjørnet, hindbærsmoothie og en lang sludretur i parken.

Det var min søndag. Jeg er træt.

Herfra min verden går

Jeg elsker lyset, der strømmer ind af mit vindue og vækker mig hver morgen. Jeg hiver i snoren, der får persiennerne til at rulle op med et højt smæld og siger godmorgen til verdens mindste skyline. Men den er derude i horionten. Åh sommer, du gør mig så glad. 

Og så tæller jeg ned til sommerferie. 14 dage til 2 ugers tour de Danmark.

Summer in the city

10 til 23. Det var antallet af timer, jeg tilbragte udenfor i går. Luften var 30 grader, himlen babyblå og solen badede hele byen i guld. Jeg tilbragte den første halvdel af dagen med en bog i parken, og klokken 15 gik jeg op af bakken til Hampstead Heath med en hollansk veninde, Sanne, der var i byen. Vi sukkede efter en dukkert ved havet, men i stedet hoppede vi i de dertil indrettede skovsøer sammen med en masse andre damer. Det var iskoldt, men så lækkert! Resten af eftermiddagen blev der solbadet og spist varme kirsebær. På vejen hjem gjorde vi stop på en charmerende pub, Sannes veninde kendte, og vi nød en halv times livemusik på pubbens gamle piano, mens vi sippede cider. Aftenenen endte på en tagterasse med en kebab i hånden. En søndag der allerede har fundet en prominent plads på listen over helt særlige dage.

De små ting

Der er sket store forandringer i mit liv. "Vi" er blevet til "jeg" og "vores" er blevet til "mit". Det føles meget underligt at skrive det sort på hvidt, og jeg er meget øm stadigvæk. Som efter et alvorligt styrt på en cykel eller måske endda et trafikuheld.

Men jeg er i genoptræning, og det går bedre dag for dag. Jeg prøver at dyrke alle de små ting, der forsvandt ned i et stort sort hul i foråret. De ting, der gør mig glad - og som altid har gjort mig glad.

Mad står øverst på listen og bare det at smække en færdiglavet pizza i ovnen og snitte en hurtig salat, føles som en stor sejr. Måltidet blev nydt ekstra meget, da jeg forinden havde taget den første løbetur i to måneder. Og ved I hvad? Benene bar mig igennem parken i fuld galop. Jeg kunne næsten ikke stoppe. Det var først da jeg havde så meget blod susende rundt i hovedet, at det svimlede for øjnene, at jeg satte farten ned. Efter en hel dag med regnbyger i flæng, klarede himlen op, og solen varmede min svedige pande, da jeg vraltede hjem i bad. 

Aftensmaden blev nydt i selskab med en dejlig fødselsdagsgave fra en veninde. Kogebogen "Suveræn Sommer", der giver mig lyst til at spise nye kartofler og radiser morgen, middag og aften. Mmm. 

It's a new day

Birds flying high you know how I feel
Sun in the sky you know how I feel
Breeze driftin' on by you know how I feel

It's a new dawn
It's a new day
It's a new life
For me
And I'm feeling good

Fish in the sea you know how I feel
River running free you know how I feel
Blossom on the tree you know how I feel

Dragonfly out in the sun you know what I mean, don't you know
Butterflies all havin' fun you know what I mean
Sleep in peace when day is done
That's what I mean

And this old world is a new world
And a bold world
For me

Stars when you shine you know how I feel
Scent of the pine you know how I feel
Oh freedom is mine
And I know how I feel 

Mors dag

Lidt forsinket, men alligevel en stor dag. Gudskelov findes der noget, der hedder gavekort.dk - ikke specielt genialt eller personligt, men den har hjulpet mig i nødens stund mange gange og kan bestemt anbefales.

Smørelse

Min kollega sendte et link til ham her i dag. Et dejligt bekendtskab, som fik arbejdsdagen til at glide en del nemmere. Utrolig lige-på-og-hårdt-tekster, men dejlig stemme, hvis du spørger mig..

Engle og dæmoner

Jeg vågnede til nyheden om, at Osama Bin Laden var død. BBC sendte "Bin Laden Special" i loop, alverdens vestlige ledere klappede begejstret i hænderne, og terroreksperter gjorde sig kloge på, hvad det nu betød for verdens sikkerhed. Jeg sad tilbage med en følelse af totalt antiklimaks. Det er næsten 10 år siden, jagten blev indledt, og vi gik i krig. Verden er blevet en djævel fattigere, men hold op, hvor virker det sært betydningsløst set i et større perspektiv.. Skaden er ligesom sket.
Mærkelig start på sidste fridag i en forlænget weekend med bryllup tapetseret på alle flader. Det var faktisk ret stort.. Endte med at følge den store begivenhed fra en pubstol i 7 timer! Luften var ladet med "aawwww", "uhhhhh" og "waaauuuuw", og jeg snakkede blandt andet kort med en canadisk mor og datter, der var kommet il London kun på grund af brylluppet og som havde stået klar ved afspærringen til Westminister Abbey hele natten.  De var fuldstændig høje ovenpå oplevelsen og sagde, at det var så uforglemmeligt at se den smukke Kate stige ud af vognen i sin fortryllende kjole.
Det er derfor, jeg ikke er antiroyalist. Det gør jo for dælen folk glade, og det har vi altså brug for i en verden fuld af ekstremistiske slyngler.
Synes, det her billede siger det hele..

Århundredets bryllup

Er det bare mig, eller er der billede bare lidt for meget? Glade ser de i hvert fald ud og ja, det er i morgen det hele går løs, når det smukke par smedes sammen i Westminster Abby. Vækkeuret er sat til 8.30, prinsesse-diademet er indkøbt og kjolen hænger klar i skabet. Jeg har bestemt mig for at omfavne den store dag.

Sandalvejr

Den her vejrudsigt er næsten uvirkelig, når kalenderen kun siger april, og det ikke er mere end et par dage siden, jeg tog på arbejde i uldfrakke. Men det er da intet mindre end fantastisk.
Dagen i dag bød på en times frokostpause i solen med sandwich og suppe efterfulgt af et styk magnum is med hvid chokolade. Efter arbejde blev der nydt en iskold cider i den lokale pubs beer garden, og nu glæder jeg mig bare til at sluge et par artikler i krimien på natbordet. Træt og tilfreds. Jeg ved ikke hvorfor, men sandaler får mig til at svæve ud af døren om morgenen..

Ud af skyggen

Der har virkelig været radiostilhed herinde i alt for længe. Det mentale overskud har bare ikke været der. Jeg har haft alt for mange tanker og bekymringer i øverste etage til at kunne dele noget som helst. Men det gør mig virkelig glad at blogge, så jeg bliver nødt til at få brudt den onde cirkel. Det gør jeg så med nogle fotos fra den sidste tids dejligt lune vejr, solskin og grønne farveeksplosion. Vi har en meget lille trappesats tilknyttet lejligheden, men den er stor nok til en stol og nogle potteplanter, og så kan man nyde naboernes frodige haver.
Ses snart - har det allerede meget bedre.

Lige i hjertet

Der er to ting, der går igen i mit liv lige nu. Jeg falder konstant i svime over de mange blomstrende træer, buske og bed, der pludselig ikke er til at komme udenom, og så lytter jeg til Adeles nye album igen og igen.
Hendes stemme borer sig ind i min krop og griber mig om hjertet - helt bogstaveligt. Hun får mig til at glemme alt andet og bare lytte. Albummet er fantastisk fra ende til anden, men jeg vil fremhæve denne sang, som især har grebet mig de sidste dage. Kærlighed kan gøre uendelig ondt, men hvis den ikke gjorde det, ville den på den anden side også være ligegylig. Nogle gange er det svært at få to liv til at gå op i en højere enhed, men jeg tager gerne kampen.

Fund på kroppen og i maven

Den anden dag drømte jeg om ting på ønskelisten. Men jeg har faktisk også købt noget allerede. Sprøde røde rabarber og den fineste gennemsigtige skjorte med små popcorn på. Rabarberne blev bagt ind i den lækreste crumble, og skjorten kommer på i morgen. Det er jo fredag.
I aften nyder jeg en tiltrængt stilletime med mig selv og computeren. Hele lejligheden er ude at drikke drinks, men jeg orkede simpelthen ikke.

Drømmer om..

Nettet er et stort slaraffenland sådan en mandag aften i sengen med den bærbare på skødet. Jeg drømmer om fine ballerinaer (prøvede det der med høje hæle på arbejde i to uger i streg, men så værkede lænden og mine fodsåler tiggede om forløsning) og en blød læsestol. Jeg mangler virkelig det møbel, da jeg tilbringer alt for meget tid i min seng, når jeg har fri. Vi har en stor stue med sofaer, men jeg vil allerhelst bare slappe af i rolige omgivelser, når jeg kommer træt hjem. Ikke høre på roomates, der skændes og prøver at få fjernsynet til at overdøve emhætten.

Stolen er fra Habitat og alt for dyr til mit budget (£1,100.00), men måske er jeg heldig at finde en, der ligner.. 

Det bedste

Jeg bobler over af glæde og dejlige minder, efter den bedste weekend med venindebesøg hjemmefra, store mængder vin, shopping og markedsbesøg i solskin og forårsgrader.

Jamen altså, det har bare været fantastisk, og så vil jeg lægge et kæmpe godt ord ind for Broadway Market i Hackney, som jeg først opdagede for nylig. Hvis man skal til London og gerne vil opleve noget nyt uden for zone 1, så er det bare at komme afsted. Der er de lækreste boder med delikatesser, frugt og grønt, hjemmebagt brød og vintage-skatte. Og så er der bare en skøn tilbagelænet stemning a la Christiania. 

I'm in love <3 

Skate is great

Da jeg var 13, lavede jeg en plakat med ovenstående slogan med farvede tuscher og hængte den op på min væg. Jeg synes, den var så sej. I det hele taget var jeg fuldstændig forgabt i alt, der havde noget med skating at gøre, og jeg tog gerne bussen 40 minutter bare for at hænge ud ved rampen. Der sad jeg så og gloede på alle de seje drenge, der skøjtede rundt på deres hjul, og holdt vejret, hver gang de hang i luften.
Jeg ville så gerne være en af dem, men sandheden var, at jeg ikke engang kunne bremse ordentligt på de inliners, jeg købte for mine konfirmationspenge. Jeg købte også en oversize hættetrøje til 500 kroner (!), som blev mit kæreste eje, men lige lidt hjalp det. Jeg var og blev en wannabe.
I lørdags hang jeg ud ved rampen igen. I et andet land, i en anden by. 12 år er gået, men følelsen var den samme.. Hvem der bare var så sej.

Spirrende

Aftenluften var så varm, at jeg måtte knappe uldjakken op og smide halstørklædet på min daglige gåtur hjem fra stationen. Der var en fugl, der sang så højt og insisterende, at den næsten overdøvede trafikken, og de 12 minutter, der de fleste dage virker uoverskuelige, blev nydt sekundvist.

Det spirrer overalt, og jeg har netop købt flybilletter til Danmark i påsken - med indlagt lynvisit i København, som jeg savner åh så inderligt. Der er intet som at glæde sig i grønt græs under lavthængende sol. 

Det er lørdag

Solen skinner fra en skyfri himmel. Min søster har fødselsdag, og jeg har givet hende et morgenopkald og sendt hende tusind tanker. Det er weekend, og jeg glæder mig bare til at springe ud af sengen og ud i foråret. Jeg bliver nødt til at købe blomster i dag. Ligesom de smukke tulipaner min mor købte sidste weekend.

Trummerum

Morgen bli'r til aften, som så bliver til morgen, og så er det atter aften. Der skete en mærkelig ting i morges.  
Jeg vågnede 2 minutter, inden mit vækkeur ringede. Det ultimative tegn på rutine, men der er virkelig også gået hverdag i den. Dagene ligner mere eller mindre hinanden. Jeg står op klokken 7.00, går i bad, river mig selv i det våde hår foran klædeskabet, tager tøj på (for det meste sort eller mørkeblåt, fordi det er det nemmeste) spiser bran flakes og løber ud af døren til toget klokken 7.55.
Derefter følger en stor blok, der hedder arbejde, inden jeg går mod togstationen i den anden ende klokken 17.35. Her står jeg og svinger frem og tilbage sammen med en masse andre trætte mennesker, der alle står og stirrer på det samme usynlige punkt. Jeg tænker i 99 procent af tilfældene på, hvad jeg har lyst til at spise. De kulinariske eventyr udebliver dog ofte, da min sult ikke tillader mere end ti minutters madlavning.
Så er klokken 19 og aftenen... ja hvor bliver den egentlig af?

Uanset hvor gråt og trummerumsk det lyder, så nyder jeg det til fulde. Lige nu føles det godt og rart at være en del af massen.

Ingentinghed

Jeg tog et tiltrængt break hos mine forældre i det sydvestjyske i weekenden. Selvom det kun var fra lørdag til søndag, var det simpelthen så fantastisk at ligge på sofaen med et tæppe og lakridser inden for rækkevidde og bare lytte til stilheden. Jeg har vist snakket meget om den stilhed før, men når man bor i en by, der konstant vibrerer og bare vokser og vokser, er det så skønt, at dyrke ingentingheden. Ja, det var lige et selvgjort ord, men  synes, det beskriver det meget godt. Den tilstand hvor man ikke skal tage stilling til noget som helst og ikke får nogen indtryk overhovedet.
Det er ikke helt rigtigt. Der var et væsen, der gjorde et kæmpe indtryk i weekenden. Mine forældres nye hundevalp Aston. Vi har aldrig haft hund i familien før, men med et trylleslag er vi blevet fem i stedet for fire, og han er åh så elskelig. Søndag oplevede han den friske havluft for allerførste gang, da vi alle gik tur på Rømø.

Pause på russisk

Jeg ved det. Det har været ufatteligt stille her på bloggen. Men jeg er nu tilbage efter en uge med ny dagsrytme (havde glemt, hvad det betyder for ens hverdag at have fast arbejde) og en rejse til Rusland. Her er et par glimt fra en by, der ikke minder om nogen steder, jeg har været før. Moskva er smuk på sin egen rå måde, og det er som om, de kolde vejrbidte omgivelser får byens farverige monumenter til at stråle endnu skarpere. Der er langt mellem smilene og høflighedsfraserne, men gæstfriheden var ikke til at tage fejl af, og så deltog vi i et overdådigt bryllup, som jeg bliver nødt til at vise mere fra senere.

Absolut obligatorisk

Jeg blev så glad, da jeg sad med mine havregryn i morges og opdagede, at Susanne Bier havde vundet en Oscar for Hævnen eller In A Better World, som den er blevet oversat til på engelsk. Nu er der ikke nogen vej udenom længere. Filmen må og skal ses, og det kan kun gå for langsomt. Nogen derude, der har set den?

Udover følelsen af national stolthed er jeg også fyldt op af gode energier fra min første arbejdsdag i nyt job. Glæder mig til at vende tilbage i morgen, og det er da det ultimative tegn på, at det gik godt.

Egotid

Jeg har været alene hjemme det meste af weekenden, og i går eftermiddag slæbte jeg adskillelige lækre sager hjem fra supermarkedet og tilbragte aftenenen i vandret position med alle indkøb inden for rækkevidde. Ren selvforkælelse. Jeg nåede dog lige at skyde et par billeder af den flotte solnedgang, inden sofaen kaldte.

Fredag

Min sidste hverdagsfridag er blevet nydt til fulde. Formiddagen gik med praktiske gøremål, nødvendige telefonopkald og min første lange cykeltur i ugevis. Da jeg kom hjem, åbnede jeg altandøren på vid gab og skrubbede og skurrede køkkenet til gamle hits fra radioen.
Eftermiddagen er blevet tilbragt under dynen med nettv og en laaaang lur. I aften skal jeg endelig se The Kids Are All Right efter en skøn anbefaling fra Linda.

Forudsigeligheden længe leve

Dagen i dag har bare været omringet af en varm gylden glorie, selvom vejret har været indtillet på en helt igennem grå og våd frekvens. Jeg hoppede direkte på bussen i morges uden ventetid overhovedet, jeg fik ros for mit arbejde og min evindelige to-do-liste skrumper langsomt ind. Aftensmaden stod på rester fra i mandags, og jeg fik en hyggelig virtuel sludder med en gammel ven på facebook. Jeg vil til hver en tid foretrække live tid med venner og bekendte, men de sociale medier er altså fantastiske, når det kommer til hurtige updates. Især når man er langt væk på en britisk ø og virkelig savner et dansk cafébesøg med veninderne derhjemme. 

Nu vil jeg forkæle mig selv med lidt DR NU. Jeg elsker simpelthen Kender du typen, selvom programmet har mistet lidt spræl, efter Christina Feldthaus ikke er med mere. For mig er det ren afslapning at gå ombord i andre folks køleskabe og haveskure. Analyserne er ofte lidt for indlysende og forudsigelige, men i en aktuel verden ramt af diktatorkrige og jordskælv, er det faktisk en rar ting. 

Primrose Hill en solrig tirsdag eftermiddag for et par uger siden