Ingentinghed

Jeg tog et tiltrængt break hos mine forældre i det sydvestjyske i weekenden. Selvom det kun var fra lørdag til søndag, var det simpelthen så fantastisk at ligge på sofaen med et tæppe og lakridser inden for rækkevidde og bare lytte til stilheden. Jeg har vist snakket meget om den stilhed før, men når man bor i en by, der konstant vibrerer og bare vokser og vokser, er det så skønt, at dyrke ingentingheden. Ja, det var lige et selvgjort ord, men  synes, det beskriver det meget godt. Den tilstand hvor man ikke skal tage stilling til noget som helst og ikke får nogen indtryk overhovedet.
Det er ikke helt rigtigt. Der var et væsen, der gjorde et kæmpe indtryk i weekenden. Mine forældres nye hundevalp Aston. Vi har aldrig haft hund i familien før, men med et trylleslag er vi blevet fem i stedet for fire, og han er åh så elskelig. Søndag oplevede han den friske havluft for allerførste gang, da vi alle gik tur på Rømø.