Der er to ting, der går igen i mit liv lige nu. Jeg falder konstant i svime over de mange blomstrende træer, buske og bed, der pludselig ikke er til at komme udenom, og så lytter jeg til Adeles nye album igen og igen.
Hendes stemme borer sig ind i min krop og griber mig om hjertet - helt bogstaveligt. Hun får mig til at glemme alt andet og bare lytte. Albummet er fantastisk fra ende til anden, men jeg vil fremhæve denne sang, som især har grebet mig de sidste dage. Kærlighed kan gøre uendelig ondt, men hvis den ikke gjorde det, ville den på den anden side også være ligegylig. Nogle gange er det svært at få to liv til at gå op i en højere enhed, men jeg tager gerne kampen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar