Fund på kroppen og i maven

Den anden dag drømte jeg om ting på ønskelisten. Men jeg har faktisk også købt noget allerede. Sprøde røde rabarber og den fineste gennemsigtige skjorte med små popcorn på. Rabarberne blev bagt ind i den lækreste crumble, og skjorten kommer på i morgen. Det er jo fredag.
I aften nyder jeg en tiltrængt stilletime med mig selv og computeren. Hele lejligheden er ude at drikke drinks, men jeg orkede simpelthen ikke.

Drømmer om..

Nettet er et stort slaraffenland sådan en mandag aften i sengen med den bærbare på skødet. Jeg drømmer om fine ballerinaer (prøvede det der med høje hæle på arbejde i to uger i streg, men så værkede lænden og mine fodsåler tiggede om forløsning) og en blød læsestol. Jeg mangler virkelig det møbel, da jeg tilbringer alt for meget tid i min seng, når jeg har fri. Vi har en stor stue med sofaer, men jeg vil allerhelst bare slappe af i rolige omgivelser, når jeg kommer træt hjem. Ikke høre på roomates, der skændes og prøver at få fjernsynet til at overdøve emhætten.

Stolen er fra Habitat og alt for dyr til mit budget (£1,100.00), men måske er jeg heldig at finde en, der ligner.. 

Det bedste

Jeg bobler over af glæde og dejlige minder, efter den bedste weekend med venindebesøg hjemmefra, store mængder vin, shopping og markedsbesøg i solskin og forårsgrader.

Jamen altså, det har bare været fantastisk, og så vil jeg lægge et kæmpe godt ord ind for Broadway Market i Hackney, som jeg først opdagede for nylig. Hvis man skal til London og gerne vil opleve noget nyt uden for zone 1, så er det bare at komme afsted. Der er de lækreste boder med delikatesser, frugt og grønt, hjemmebagt brød og vintage-skatte. Og så er der bare en skøn tilbagelænet stemning a la Christiania. 

I'm in love <3 

Skate is great

Da jeg var 13, lavede jeg en plakat med ovenstående slogan med farvede tuscher og hængte den op på min væg. Jeg synes, den var så sej. I det hele taget var jeg fuldstændig forgabt i alt, der havde noget med skating at gøre, og jeg tog gerne bussen 40 minutter bare for at hænge ud ved rampen. Der sad jeg så og gloede på alle de seje drenge, der skøjtede rundt på deres hjul, og holdt vejret, hver gang de hang i luften.
Jeg ville så gerne være en af dem, men sandheden var, at jeg ikke engang kunne bremse ordentligt på de inliners, jeg købte for mine konfirmationspenge. Jeg købte også en oversize hættetrøje til 500 kroner (!), som blev mit kæreste eje, men lige lidt hjalp det. Jeg var og blev en wannabe.
I lørdags hang jeg ud ved rampen igen. I et andet land, i en anden by. 12 år er gået, men følelsen var den samme.. Hvem der bare var så sej.

Spirrende

Aftenluften var så varm, at jeg måtte knappe uldjakken op og smide halstørklædet på min daglige gåtur hjem fra stationen. Der var en fugl, der sang så højt og insisterende, at den næsten overdøvede trafikken, og de 12 minutter, der de fleste dage virker uoverskuelige, blev nydt sekundvist.

Det spirrer overalt, og jeg har netop købt flybilletter til Danmark i påsken - med indlagt lynvisit i København, som jeg savner åh så inderligt. Der er intet som at glæde sig i grønt græs under lavthængende sol. 

Det er lørdag

Solen skinner fra en skyfri himmel. Min søster har fødselsdag, og jeg har givet hende et morgenopkald og sendt hende tusind tanker. Det er weekend, og jeg glæder mig bare til at springe ud af sengen og ud i foråret. Jeg bliver nødt til at købe blomster i dag. Ligesom de smukke tulipaner min mor købte sidste weekend.

Trummerum

Morgen bli'r til aften, som så bliver til morgen, og så er det atter aften. Der skete en mærkelig ting i morges.  
Jeg vågnede 2 minutter, inden mit vækkeur ringede. Det ultimative tegn på rutine, men der er virkelig også gået hverdag i den. Dagene ligner mere eller mindre hinanden. Jeg står op klokken 7.00, går i bad, river mig selv i det våde hår foran klædeskabet, tager tøj på (for det meste sort eller mørkeblåt, fordi det er det nemmeste) spiser bran flakes og løber ud af døren til toget klokken 7.55.
Derefter følger en stor blok, der hedder arbejde, inden jeg går mod togstationen i den anden ende klokken 17.35. Her står jeg og svinger frem og tilbage sammen med en masse andre trætte mennesker, der alle står og stirrer på det samme usynlige punkt. Jeg tænker i 99 procent af tilfældene på, hvad jeg har lyst til at spise. De kulinariske eventyr udebliver dog ofte, da min sult ikke tillader mere end ti minutters madlavning.
Så er klokken 19 og aftenen... ja hvor bliver den egentlig af?

Uanset hvor gråt og trummerumsk det lyder, så nyder jeg det til fulde. Lige nu føles det godt og rart at være en del af massen.

Ingentinghed

Jeg tog et tiltrængt break hos mine forældre i det sydvestjyske i weekenden. Selvom det kun var fra lørdag til søndag, var det simpelthen så fantastisk at ligge på sofaen med et tæppe og lakridser inden for rækkevidde og bare lytte til stilheden. Jeg har vist snakket meget om den stilhed før, men når man bor i en by, der konstant vibrerer og bare vokser og vokser, er det så skønt, at dyrke ingentingheden. Ja, det var lige et selvgjort ord, men  synes, det beskriver det meget godt. Den tilstand hvor man ikke skal tage stilling til noget som helst og ikke får nogen indtryk overhovedet.
Det er ikke helt rigtigt. Der var et væsen, der gjorde et kæmpe indtryk i weekenden. Mine forældres nye hundevalp Aston. Vi har aldrig haft hund i familien før, men med et trylleslag er vi blevet fem i stedet for fire, og han er åh så elskelig. Søndag oplevede han den friske havluft for allerførste gang, da vi alle gik tur på Rømø.

Pause på russisk

Jeg ved det. Det har været ufatteligt stille her på bloggen. Men jeg er nu tilbage efter en uge med ny dagsrytme (havde glemt, hvad det betyder for ens hverdag at have fast arbejde) og en rejse til Rusland. Her er et par glimt fra en by, der ikke minder om nogen steder, jeg har været før. Moskva er smuk på sin egen rå måde, og det er som om, de kolde vejrbidte omgivelser får byens farverige monumenter til at stråle endnu skarpere. Der er langt mellem smilene og høflighedsfraserne, men gæstfriheden var ikke til at tage fejl af, og så deltog vi i et overdådigt bryllup, som jeg bliver nødt til at vise mere fra senere.