Hvis jeg skal putte et mærkat på 2010, så var det året, hvor jeg blev voksen - på godt og ondt. De mørke stunder har været præget af hjemve, fremtidsangst, mareridt, håbløshed og følelsen af at stå fulstændig i stampe, og det har været meget hårdt.
Men 2010 blev også året hvor jeg for alvor mærkede, hvor meget gamle veninder/venner og familie betyder, når man er langt væk fra alt, hvad der er trygt og velkendt. Jeg fandt ud af, at jeg er gennemstolt over at være dansker, når det kommer til frisind, sans for indretning og uformel omgangstone, og London har modsat givet mig en menneskelig tolerance, som jeg måske gerne ville tro, jeg havde for et år siden, men som først rigtigt har indfundet sig det sidste år.
2010 blev også året, hvor jeg forelskede mig i en nyfunden ven, som jeg senere flyttede sammen med og som stadig kan give mig sommerfugle i maven og få mig til at smile fjoget, når han træder ind af døren. Det har langt fra været let at tage en beslutning om at blive i det britiske og tage et gevaldigt sving på den vej, som ellers er løbet i en lige linje uden de store huller de sidste fem år. Jeg tænker af og til 'hvad har du gang i Lykke?', men ægte kærlighed er svær at finde (det kan jeg skrive under på), så jeg har valgt at blive hos den og give den en chance.
Det virker som en naturlov, at man altid mangler den sidste ingrediens, før det hele kan gå op i en højere enhed. Her den 2. januar 2011 mangler jeg stadig en meget vital ingrediens. Noget så uromantisk, men livsvigtigt som et relevant job. Det står alene og hoverer på listen over nytårsfortsætter og har fyldt min hverdag med frustration de sidste tre måneder. Derfor er mit andet nytårsfortsæt, at den opgivende dæmon på venstre skulder ikke må få taget i mig. Den skal ikke vinde. Det er livet slet og ret for kort til.
Så velkommen 2011, jeg glæder mig til at se, hvad du har at byde på.
jeg er så glad for at læse med herinde, for det er velvalgte, ærlige & kloge ord, du sætter sammen, lykke. og de virker altid på mig som et kærligt gensyn. på samme måde føler jeg mig noget ramt af især de sidste bogstaver i dette indlæg. for lige meget hvor mange gange jeg end niver mig selv i armen, er realiteten foran næsen på mig; intet job. av og hold nu op! heldigvis er min ønskestilling netop blevet slået op, og selvom stillingen ikke bliver min, så er der alligevel et nyt håb for 2011; gode stillinger er i verden, og de bliver altså sendt ud til den samlede forening af jobhungrende journalister. tilbage er kun at sige - tusind tak for det gamle år, og lad os håbe på mere af dig og mig + job i 2011. og selvom du har bosat dig hos kærligheden i london, kommer jeg hjertensgerne forbi til en kop samtale & kram.
SvarSletDet er så godt at vide kære! Jeg kunne mærke, at jeg fik det meget bedre indeni, da jeg lige fik gjort status. Realiteterne er hårde at se i øjnene, men de skal sgu takles. De bliver absolut ikke mindre af, at jeg trækker dynen over hovedet. Men ja, det er som om der en fælles diskurs omkring, at alt lysner lidt i 2011, og det er lige det, vi har brug for! Vi har også brugt dagen på at kigge på solskinsferier på nettet. Selvom der ikke er nogle mønter på kistebunden, er det skønt at drømme. Glæder mig allerede til kaffe :) Kram
SvarSlet