onsdag den 19. januar 2011

Solskin i blogland





Solen skinnede for første gang i en uge i går, og den er her sørme stadig i dag. Det var i det hele taget en fantastisk tirsdag, der sluttede af med skønt selskab i London's Blog Club. Jeg har taget tilløb i to måneder, og i går fik jeg endelig sparket mig selv ud af døren og op i en bus. Konceptet er enkelt. Klubben er en samling blogentusiaster, der mødes hver måned til et arrangement, hvor man kan udveksle ideer/erfaringer og blive klogere på det at blogge. I går var temaet branding af blogs - altså hvordan man kan få firmaer til at få øjnene op for ens blog og derved tjene penge. Det er aboslut ikke noget, jeg er interesseret i, men det kommer jo helt an på, hvad man vil med sin blog. Konklusionen var dog klokkeklar: hvis en personlig blog forvandler sig til en reklamesøjle, mister man integritet og dermed også læsere. Vi blev alle kysset farvel med ordene "write about what you love".

Næste gang behøver jeg intet tilløb. Jeg glæder mig faktisk allerede til den 22 februar, hvor der kommer den sjoveste gæstetaler. En charmerende fyr, der har vundet et års forbrug af burritos og inviterer en pige ud hver uge. Tjek ham ud på bloggen 52burritodates.com
Og så overvejer jeg kraftigt at kaste mig ud i endnu en blog - på engelsk. Jeg har ikke rigtig lyst til at oversætte lykkeporten. Det er mit lille danske helle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar