Kunsten at navigere i kaos

Lige nu sidder jeg lige midt i en solstråle, der brænder ind gennem vinduet. Jeg suger varmen til mig, som om det aldrig ville ske igen. Seks ud af syv dage er himlen tung og grå, nærmest på grænsen til det lilla, så jeg skal bare have min portion lys, inden solen atter putter sig i skyerne.
Det er lørdag, og jeg nyder roen, der hersker i både hus og hoved. Det har været en travl uge fyldt med indtryk, forvirring og løben fra den ene til det andet. De timer, jeg har været til, har været rigtig spændende, men hver dag har været en kamp for at finde det rigtige lokale, og når jeg forpustet har siddet klar foran underviseren, startede endnu en udfordring. Nemlig den, at jeg for det første ikke er vant til at blive undervist så akademisk tungt, og så at det oven i købet på engelsk. Det er dog gået okay, og jeg er meget positivt overrrasket over indholdet, der virkelig er fængende. I International News fik vi en intróduktion til forskellige former for alternativ journalistik, som fredsjournalistik og aktivistisk journalistik´og så en dokumentar om Israel/Palæstina-konflikten. Det var så interessant, og præcis det jeg har savnet på DJH. Så det lover godt.
Min store udfordring tror jeg, bliver mit filmhold, hvor alle de andre allerede har haft et halvt års undervisining i teorier osv. Da vi skulle diskutere Terminator-filmens forskellige former for maskulinitet og analysere en specifik scene, rakte mit engelsk ikke særlig langt. Jeg gik helt i sort og fremstammede en eller anden ligegyldg sætning. Men øvelse gør mester, og jeg må sgu bare kaste mig ud i det og prøve at vende ryggen til usikkerheden, selvom det er svært.
Nok om det faglige.

Jeg er blevet en del af en lille gruppe på seks udvekslingsstuderende på journalistik, som jeg har tilbragt rigtig meget tid med allerede. En hurtig præsentation:
Shan fra Toronto, Canada. En utrolig hjertelig fyr med meget løse håndled, der ikke lægger skjul på, at han er 'soooo into fashion'.
Sanne fra Amsterdam, Holland. En europæisk støtte på en skole fyldt med native speakers fra USA OG Australien. Eftersom der er mange danske ord der er de samme på hollandsk, forstår vi tit hinanden på en rar intern måde.
Selina fra Hobart, Tasmanien. Utrolig sød pige, der bare altid ser kernesund ud. Jeg har dog endnu ikke set hende, uden sin Iphone i hånden. Tror den er groet fast.
Carmen fra Melbourne, Australien. Her kan man virkelig tale om en pige, der fulstændig lever op til australiernes ry som et udadvendt folkefærd. Altid klar på fest, fyre og fællessang.
Og så er der Torbjørn fra DJH, som jeg kun havde vekslet et par ord med hjemmefra, men som er en rigtig rar fyr, der ikke siger noget, medmindre det er gennemtænkt. Nogen gangde en befrielse i forhold til resten af banden, som virkelig snakker meget! Jeg har i løbet af den seneste uge flere gange følt mig som en stille mus i forhold til.
Hold da op, det var en lang smøre. Jeg vil nu slippe tasterne og hænge vasketøj ud i solskinnet.