tirsdag den 19. januar 2010

Show it, don't tell it

Et billede siger mere end tusind ord, lyder et fortærsket gammelt ordsprog. Det er så sandt, at jeg vil efterleve det i dag. Mest af alt fordi jeg er så træt i benene, at jeg ikke kan tænke.. Ja, det hænger åbenbart sammen.



Mit nye værelse (alt ser bare bedre ud i solskin)



Mandag aften tog jeg til salsa på en bar i byen sammen med min sambo Luke og nogle af hans studiekammerater. Vi deltog i en begyndertime, og det var mere klodset end pænt, kan jeg vist roligt sige. Men klubben var heldigvis også fyldt med folk, der kunne shake hofterne på den helt rigtige måde.



Hele eftermiddagen i dag blev tilbragt på Tate Modern - et fantastisk museum, som jeg kun kan anbefale alle. Selv kaffekrusene havde stil. Papiret stammer fra en appelsin/gulerodskage, som var dejlig fedtet.



Tate Modern havde også den mest fristende butik, jeg har længe har været i. Et overflødighedshorn af sjove små dingenoter, plakater, postkort og hyldevis af bøger om kunst, arkitektur, foto.. you name it. Jeg købte blandt andet en bog med titlen 'photos that changed the world' - fordi jeg godt kan lide ideen om at få verdenshistorien ind i knolden på en visuel måde.





Da jeg kom udenfor, var det blevet mørkt. Der var en, der sagde til mig, at London er smukkest i aftenlys, og jeg kan kun give vedkommende ret.



Her vil jeg bo, når jeg bliver stor. Gaden med den evige weekendstemning.

3 kommentarer:

  1. Uh hvor fint - nyder dine fotoglimt fra London. Jeg ville smaddergerne et smut med dig på Tate Modern til et kig, kaffe og fedtet kage. Og fantastisk med Friday Street - ah.

    SvarSlet
  2. Følger med i dine eventyr. Eventyrligt. Namaste, Jens Guldborg

    SvarSlet
  3. Sikke en overraskelse Jens! Er glad for, at du kigger med.
    @Linda: Du ville ELSKE det sted (hvis du ikke allerede gør det) :)

    SvarSlet