torsdag den 28. april 2011
Århundredets bryllup
Er det bare mig, eller er der billede bare lidt for meget? Glade ser de i hvert fald ud og ja, det er i morgen det hele går løs, når det smukke par smedes sammen i Westminster Abby. Vækkeuret er sat til 8.30, prinsesse-diademet er indkøbt og kjolen hænger klar i skabet. Jeg har bestemt mig for at omfavne den store dag.
tirsdag den 19. april 2011
Sandalvejr
Den her vejrudsigt er næsten uvirkelig, når kalenderen kun siger april, og det ikke er mere end et par dage siden, jeg tog på arbejde i uldfrakke. Men det er da intet mindre end fantastisk.
Dagen i dag bød på en times frokostpause i solen med sandwich og suppe efterfulgt af et styk magnum is med hvid chokolade. Efter arbejde blev der nydt en iskold cider i den lokale pubs beer garden, og nu glæder jeg mig bare til at sluge et par artikler i krimien på natbordet. Træt og tilfreds. Jeg ved ikke hvorfor, men sandaler får mig til at svæve ud af døren om morgenen..
søndag den 17. april 2011
Ud af skyggen
Der har virkelig været radiostilhed herinde i alt for længe. Det mentale overskud har bare ikke været der. Jeg har haft alt for mange tanker og bekymringer i øverste etage til at kunne dele noget som helst. Men det gør mig virkelig glad at blogge, så jeg bliver nødt til at få brudt den onde cirkel. Det gør jeg så med nogle fotos fra den sidste tids dejligt lune vejr, solskin og grønne farveeksplosion. Vi har en meget lille trappesats tilknyttet lejligheden, men den er stor nok til en stol og nogle potteplanter, og så kan man nyde naboernes frodige haver.
Ses snart - har det allerede meget bedre.
Ses snart - har det allerede meget bedre.
mandag den 4. april 2011
Lige i hjertet
Der er to ting, der går igen i mit liv lige nu. Jeg falder konstant i svime over de mange blomstrende træer, buske og bed, der pludselig ikke er til at komme udenom, og så lytter jeg til Adeles nye album igen og igen.
Hendes stemme borer sig ind i min krop og griber mig om hjertet - helt bogstaveligt. Hun får mig til at glemme alt andet og bare lytte. Albummet er fantastisk fra ende til anden, men jeg vil fremhæve denne sang, som især har grebet mig de sidste dage. Kærlighed kan gøre uendelig ondt, men hvis den ikke gjorde det, ville den på den anden side også være ligegylig. Nogle gange er det svært at få to liv til at gå op i en højere enhed, men jeg tager gerne kampen.

Abonner på:
Kommentarer (Atom)