Lykken er: En sms fra kæresten, der siger, at han er på vej hjem fra arbejde. En ovn proppet med søde orange kartofler i både. Røde forfrosne kinder efter en cykeltur hjem i hektisk trafik. At blive lidt længere på toilettet, fordi der er dejlig varmt.
En lille sukkersyrlig sild med god cremet karrysalat, lun leverpostej med knasende bacon og til sidst blød ris a la mande med den sødeste kirsebærsovs... Faldt lige over den længste bestillingsliste på julegodter hos den danske kirke her i London. Det er frås med frås på, og jeg tænker seriøst på, om nogen sætter kryds ud for alle ting i et anfald af dansk julenostalgi.. Tror jeg bliver nødt til at købe de sild.
Lammen simrer i ovnen, kartoflerne ligger klar på panden, gulvet er nyvasket og om ti minutter kan jeg se Borgen på DR NU efterfulgt af film på endevæggen i soveværelset. Søndag i allerbedste forstand. Det eneste der mangler er de fantastiske cupcakes, der blev leveret til døren den anden aften klokken 22.30. Det var Martyns søster, der fik fødselsdagsgæster, men heldigvis faldt der lidt af til os. Mmmm
Severe delays on central line due to man under train.. Det var beskeden, der mødte mig på stationen i dag, da jeg fik fri. Jeg syntes selv, at det var en af de dage, der bare skulle overståes og syntes faktisk, den havde været hård at komme igennem, men med et blev alt sat i perspektiv. Jeg startede dagen med at læse om ofrene for terrorangrebet i London i sommeren 2005, så da dagen var omme, havde jeg nærmest udviklet tube-fobi. Det skal dog kureres inden i morgen klokken 7, hvor jeg sidder der igen..
Lige nu sidder jeg klinet til sådan en fra 9-17 hver dag. Nej, jeg har ikke lagt journalisthatten på hylden og er blevet telefonsælger (Gud forbyde det). Men har fået noget vikararbejde som dansktalende market researcher. Det er en fin titel, der egentlig bare dækker over den der dødirriterende person, der ringer, lige når aftensmaden står varm og duftende på bordet og spørger, om man har et minut til at svare på nogle spørgsmål.. Ja, jeg hader dem selv, men jeg gør det altså kun for selv at kunne stille mad på bordet. Og som bonus har jeg mødt de sødeste danske artsfæller.
Jeg plejer ALTID at arbejde onsdag aften, men i onsdags havde jeg fri, og det betød, at jeg endelig kunne komme i biografen med Martyn. Han har sit telefonabonnement hos Orange, og det betyder, at han hver onsdag kan betale for 1 billet og tage en person med gratis. Det nød jeg rigtig godt af, da vi fandt sammen, og der var et tidspunkt, hvor vi var i biografen hver onsdag syv uger i streg! I onsdags insisterede han på at se komedien 'Due Date', som jeg stillede mig meget kritisk overfor. Jeg havde ikke set traileren, men syntes bare titlen lød så plat, og jeg har ikke meget tilovers for amerikanske drengerøvskomedier, hvor det ofte kommer ud på et helt overdrevent plan med at drikke sig sanseløst beruset, fare vild i en ørken med en slange om halsen og en stripper i bagagerummet (eller noget i den stil). Men men jeg blev meget positivt overrasket, var 110 procent underholdt og blev faktisk skuffet, da filmen sluttede. De to hovedpersoner spiller fantastisk, og det er bare en sød historie. Og så minder skuespilleren Zach Galifianakis utrolig meget om Anders Lund Madsen, synes jeg. Både når det kommer til skæg og kropssprog. Så se den, når den kommer til Danmark.
Jeg nyder en sjælden friaften i dynerne med tv og knasende kakaovertrukne mandler. Jeg har haft lidt ondt i halsen de sidste tre dage og har slugt mange liter the med citron og honning. Ved ikke helt, om det har hjulpet, men jeg har det i hvert fald lidt bedre. I stuen har bofællerne gæster. Jeg kan høre stemmerne igennem væggen, men tror bare, jeg bliver her.. Nogen gange er det bare rart at bure sig inde.
Eksamen er veloverstået. Jeg kan nu officielt kalde mig journalist, og jeg tænker tilbage på en fantastisk sidste dag ved det grønne bord i Århus. Det var så dejligt at falde i armene på mine kære på den anden side af døren og bare lade sig overdrysse med lykønskninger. Det er en af de dage, jeg bare har lyst til at holde fast i og aldrig glemme. Nu venter et nyt kapitel, der bliver indviet på to hjul, da jeg igen er den glade ejer af en cykel. Denne gang med tyk kædelås.
