Ferietid

Kalenderen siger 22. april, og jeg har allerede taget en lur i haven med baskende feriesommerfugle i maven. Næsten for godt til at være sandt. Sidste essay blev afleveret onsdag efter tre dage med pizza foran computeren og for lidt nattesøvn, og nu er der kun en ting på programmet: Den STORE skræmmende FREMTID. Jeg vælger dog at udskyde identitetsjagten nogle dage, for i morgen tidlig klokken 6.30 flyver jeg til Pisa med Martyn.
Inden da nyder jeg bare forberedelserne som eksempelvis indkøb af et styk blomstret sommerkjole, opladning af Ipod og dette fund: Tre læseværdige bøger til den nette sum af 3£ i den lokale charity-shop.
Addio

Sidste skoledag og afsted på rulleskøjter

Det er næsten lidt surrealistisk, men jeg har haft min sidste undervisningstime. Det var faktisk i torsdags, men påsken har været booket op af dejligt besøg hjemmefra. Mor Lis og Far Johnny kom til storbyen London.
Jeg havde jo lige fundet mig til rette på den engelske skolebænk, men de kører med 10 ugers semestre herovre, og de uger er forbi nu. Men alt er gået så godt. Meget bedre end forventet, og jeg har fået god tilbagemelding på alle mine afleveringer. Også det praktiske feature-fag, som jeg var ved at dø af frustration over i starten. "Trust me, your English is better than many native speakers" var min underviser Paul Andersons sidste kommentar. Tak Paul!
Nu har jeg to uger til at lave mit film-essay. Jeg har valgt at lave en ideologisk analyse af en af mine yndlingsfilm: This is England. Og vil prøve at lave den færdig i god tid (hvem prøver jeg at narre? Har jo siddet i timerne lige op til deadline og skrevet på alle de andre afleveringer), men uden ambitioner kommer man vel ingen vegne.




Nu hvor skolen ikke fylder alle vågne og uvågne timer, er der til en masse andet sjov og ballade. Blandt andet Roller Disco, som var en sprængfarlig kombination af alkohol og rullende hjul under fødderne. Men sjovt var det, selvom min krop føltes som om, den var blevet kørt over af en rød dobbeltdækkerbus dagen efter.